Gå til hovedindhold

Klub Baune

Velkommen til Fritids-, Junior- og Ungdomsklubben Baune.
Klub Baune er en kommunal klub i Lyngby-Taarbæk kommune.
Vi modtager primært børn fra Engelsborgskolen samt fra de lokale privatskoler.

Indhold

    ADRESSEN:

    Fritids-, Junior og Ungdomsklubben Baune

    Engelsborgvej 93

    2800 Kgs. Lyngby

    MAIL:

    saspo@ltk.dk

    TELEFON:

    23 35 85 03 Al-rum

    20 47 76 18 (Sas klubleder)

     

    FRITIDSKLUB:

    Åbner efter skoletid hver dag.

    Mandag: Fra efter skoletid til kl.17:00

    Tirsdag, onsdag og torsdag: Fra efter skoletid til kl.17:30

    Fredag: Fra efter skoletid til kl.17:00

    Der er ikke morgenåbning i Klub Baune.

    Skolefridage og ferier fra kl. 9:00-16:00

    JUNIORKLUB:

    Mandag :  Fra efter skoletid til kl.17:00

    Tirsdag, onsdag og torsdag:  Fra efter skoletid til kl.22:00

    Fredag: Fra efter skoletid til kl.17:00

    UNGDOMSKLUB:

    Tirsdag, onsdag og torsdag:  Fra kl.17:00 til kl.22:00

    Klub Baune følger Engelsborgskolen i forhold til skolefridage og ferie.

    Klub Baune holder lukket i uge 28-30 (sommerferien) og i juleferien.

     

    Gennem de seneste år har Lundtofte Skole gjort sig positive erfaringer med at tilbyde fællespasning i Lyngby-Taarbæk kommunes SFO´er og fritidsklubber i tre uger i sommerferien.

    Fællespasningen foregår i ugerne 28, 29 og 30, hvor der ikke er tilbud på egen SFO og fritidsklub.

    SFO og fritidsklub ved Lundtofte Skole modtager børn fra alle folkeskoler i kommunen.

    Med baggrund i tidligere, positive erfaringer med fællespasningen, sammensætter sfo- og klubledelsen på Lundtofte skole personalet i fællespasningsugerne.

    I starten af maj måned udsendes tilmeldingssedler til alle forældre med børn i SFO og fritidsklub. Tilmeldinger skal ske herefter i løbet af en 14 dages periode til barnets egen SFO/fritidsklub.

    Tilmeldingsfrist vil være d. 15. maj. Hvis forældre herefter har ændringer, der vedrører egen tilmelding, kan det kun ske ved direkte henvendelse til sfo- og klubledelsen på Lundtofte skole.

    Det er meget vigtigt, at tilbagemeldingsfristen overholdes af hensyn til planlægning og normering, således at børn og forældre får en god oplevelse i forbindelse med fællespasningen.

    Sammen med udsendelse af tilmeldingssedler sendes en kort vejledning i, hvordan tilmeldinger udfyldes og registreres på barnets egen skole.

    I starten af juni måned udsendes velkomstbrev til børn og forældre, der benytter tilbud om fællespasning. I velkomstbrevet inviteres børn sammen med pædagoger fra egen SFO til for-besøg på Lundtofte Skole i midten af juni måned. Det er vores erfaring, at tilbud om for-besøg ikke er nødvendigt i fritidsklubberne.

    Se folder "Alt om Baune"

    INDMELDELSE:

    Jeres forældre skal skrive jer op til Fritidsklub Baune via den Digitale Pladsanvisning

    I Lyngby-Taarbæk Kommune er du garanteret en plads i den Fritidsklub du ønsker, derfor skal jeres forældre kun opskrive jer til ét ønske via den Digitale Pladsanvisning.

    Hvis du skal starte i Klub Baune den 1. maj, så er det vigtigt dine forældre får indmeldt jer inden 31.marts.

    I kan opskrive/indmelde dit barn via denne side: https://www.ltk.dk/borger/dagtilbud-og-skole/skole-sfo-og-klub/mit-barn-skal-i-sfo-eller-klub/skriv-dit-barn-op-til-fritids-junior-eller-ungdomsklub

    Her er lidt om hvad Klub Baune pædagogisk arbejder med/udvikler på:

    Skabe tydelige rammer og strukturer for medlemmerne. 

    En struktur i hverdagen, der giver mening og som gør det nemt for børnene at navigere i et tilsyneladende ”frirum”, hvor de selv kan melde sig til/ fra, deltage/ udeblive, være aktive/ tilskuer og være en ”stjerne”. Disse rammer skal bidrage til, at børnene forstår, at de er en del af et forpligtende fællesskab, der rækker ud over dem selv. At der er forventninger om deres positive deltagelse, hvis de vil være en del af det fællesskab, som klubbens personale forsøger at sætte ramme om. Det gælder uanset om det er de daglige aktivitetstilbud, der skal give dem kreative færdigheder eller nye kammerater, ture der skal præsentere dem for mangfoldige kulturtilbud og sikre en ordentlig adfærd i det offentlige rum, fester hvor man har det sjovt – men også passer på hinanden, turneringer hvor der er konkurrence – men hvor temperament og fairplay trænes, eller snak om bl.a. sprog, adfærd, attitude.  

    Tilbyde børnene attraktive og udviklende aktiviteter og i så alsidigt et udbud som muligt, at alle børn, vil kunne finde og deltage i noget af interesse. Med udviklende aktiviteter menes, at de skal matche børnenes nærmeste udviklingszone – der hvor de skal anstrenge sig lidt, så at sige ”stå på tæer” og hvor den voksnes rolle er at støtte, opmuntre og anerkende, både at det kan være svært, men også at juble, når målet er nået. Klubben skal åbne døre til andre muligheder uden for klubben. Klub Baune har et bredt udvalg af aktiviteter at trække på, det gør børnene i stand til at afsøge hvor muligheden for succes ligger for den enkelte. Det at lykkes med noget, giver mod på at blive endnu dygtigere og måske også prøve noget nyt. 

    Aktivitetsudbuddet understøtter også accepten af, at vi er forskellige, og at vi er gode til noget forskelligt – hvilket igen fremmer børnenes forståelse af at mangfoldighed, ligestilling og ligeværdighed er et plus, der kan bruges til at opnå endnu bedre resultater – for alle. 

    Iscenesætte situationer der skaber forpligtende fællesskaber og læring. 

    Forpligtende fællesskaber der styrker relationerne og som bidrager til at knytte nye venskaber, vedligeholde gamle og ”reparere” hvis der er opstået uvenskaber. Det er her børns evne til samarbejde og konfliktløsning opøves. Det er her, de lærer at være tolerante, vente på tur, få succes og deres evne til at overvinde nederlag styrkes. Det er her de store/ eller dygtige lærer at hjælpe og tage hensyn til de små, eller dem der har svært ved udfordringen. Det er her de små/knapt så dygtige kan erfare hvad øvelse, træning, tålmodighed m.v. kan føre til, ved at lære af andre/de store.